Information d. 22. May 2002

Af Omar Shah, dansk-afghansk executive revisor bosat i London

Rodløs
For nyligt kunne man igen fra Danmarks Statistik høre om etniske mindretals sørgelige overrepræsentation i kriminalstatistikkerne. Dette er forkasteligt, og forsøg på at forklare disse fænomener må ikke blive undskyldninger – hvert menneske har uanset omkringliggende forhold ansvar for sin egen opførsel.
Blandt de kendte hypoteser er sociale forhold, rodløsheden og den kulturelle splittelse. Derudover skal det heller ikke glemmes, at vold og kriminalitet er steget som helhed i hele den vestlige verden. Det idylliske Morten Korch-Danmark ligger langt tilbage i fortiden, ikke med hensyn til den demografiske profil, der også har ændret sig, men til de tanker, der præger samfundet. Et almindeligt udtryk som Nørrebro(nx), viser den generelle Fascination af USA og den amerikanske gangster-kultur, der i dag gør sig gældende.

En af de fremsatte forklaringer er de sociale forhold, og man kan spørge sig selv om kriminaliteten blandt ‘indvandrere‘ i Værebroparken eller Høje Gladsaxe er meget højere end blandt danskere fra de samme bebyggelser. I et område med høj arbejdsløshed, mangel på aktiviteter og et samfund, hvor værdi måles i statussymboler, er kriminalitet en hurtig måde at opnå ‘succes‘ på.

Igen er det klart at der ikke kan generaliseres, da nogle på trods af miljøet tænker mere langsigtet og satser på uddannelse som vej til succes.

Har mistet respekten
Et andet fremsat argument er rodløsheden. Det er værd at slå fast, at kriminaliteten ikke er et importeret problem – men skabt her i Danmark.
Den første generation af indvandrere opdraget i Den tredje Verden udmærkede sig ikke ved røverier, mord og voldtægter, hvilket desværre er et større problem for den generation, der er født og opvokset her i Danmark.
Problemet er ikke, at de har mistet respekten for det danske samfund, men at mange af dem har mistet respekten for alle autoriteter og værdier – for samfundet, der marginaliserer dem, for fædrene, der jo alligevel ikke har forsørget dem, og for tro og værdier, de dårligt kender til.

I modsætning til, hvad visse propagandister hævder, er det netop ikke kriminelle med ‘inkompatible‘ (muslimske) værdier, der begår disse uhyrligheder, men derimod individer der ingen værdier har – muslimske eller danske. Mennesker, der fejlslagent har adopteret dele af den vestlige ideologi og taget koncepter som frihed, materialisme og hedonisme til sig, uden at have nogen moralsk ballast som modvægt, hvad enten denne bygger på respekt for loven eller på troen.

Den engelske forfatter William Golding beskriver i Fluernes Herre effekterne af frihed uden ansvar og det anarki, det medfører. Det er det, vi i dag oplever med etniske kriminelle i Danmark. Der er intet moralsk ansvar, men det mangler ofte også reelle konsekvenser strafmæssigt.

Skamplet på religionen
Paradoksalt har de mest ‘berygtede‘ organisationer også været mest aktive og succesrige med hensyn til socialt arbejde blandt etniske kriminelle, nemlig Hizb-ut-Tahrir og Abu Labans ‘fædregruppe‘.
Uanset disses politiske holdninger er det et faktum at de ser kriminalitets-
niveauet som en slags skamplet på religionen og derfor forsøger at gøre noget ved det, som man blandt andet kunne læse i en artikel i Politiken den 8. september.

Respekt på gadeplan vindes ikke ved flot klingende organisationsnavne eller møder med ministre, men derimod ved en dedikeret indsats, der viser de unge, at der rent faktisk er nogle, der bekymrer sig om dem, og tilbyder dem et alternativ til det liv, de lever – hvad man så ellers kunne mene om dette alternativ.

Men hvor mange andre etniske og muslimske foreninger har haft mere travlt med at profilere sig selv og søge offentlig anerkendelse (og derved midler), opsøger og engagerer en gruppe som Hizb-ut-Tahrir opsøgt unge på gaden.
De rodløse unge, som har mistet respekten for autoriteter og værdier, har ikke kun brug for beskæftigelse og noget at bruge tiden på, men også for en styrkelse af deres selvværd og selvrespekt, der har lidt et knæk.
Manglende respekt for sig selv medfører ofte manglende respekt for andre. En gruppe der giver disse unge en fornemmelse af stolthed og formål med livet får derfor let ørenlyd i modsætning til mennesker fra fjerne teoretiske baggrunde de ikke kan relatere til.

Forlad elfenbenstårnet
Hvad der er til Danmarks bedste, og hvorvidt stormøder og løbesedler er at foretrække frem for massevoldtægter og røverier, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men hvis holdningen er, at et problem (kriminaliteten) blot udskiftes med et andet (fundamentalismen), må andre foreninger og institutioner, muslimske såvel som ikke-muslimske selv tage mere initiativ og yde en større indsats for at få fat på de unge, frem for bare at klage over at ‘fundamentalisterne‘ har tag i dem.

‘Progressive‘ islamiske foreninger, råd og etniske organisationer skyder op som paddehatte, ofte ikke med andet tilsyneladende formål end at give formanden (stifteren) en aura af autoritet. Men hvis man ønsker at gøre et reelt stykke arbejde og have indflydelse på den retning (eks)kriminelle muslimer tager, er det på tide at forlade elfenbenstårnene og i bogstaveligste forstand komme ned på gaden.

Det nytter ikke at bebrejde andre for at udføre et arbejde, man ikke selv påtager sig.